1958 22. dec.; Bogpræmie til Susanne Troest Alliance Francaise har udsat en præmie til den dygtigste elev i fransk på Stenhus kostskole i Holbæk. Præmien blev uddelt ved juleafslutningen i lørdags og blev tildelt Susanne Troest, datter af dr. Troest, Jyderup4 1959 tiltrådte fru Troest stillingen som bibliotekar på Jyderup Folkebogsamling dog forlod hun stillingen ved sin mand, læge Poul Troest død i 19615 1960 feb.; Læge vakance Ifølge omst. annonce træffes dr. Poul Troest, Jyderup, ikke fra 15. februar og ugen ud. Praksis vil imens blive passet af dr. Hallager, Jyderup6 1961 okt.; Læge Poul Troest, Jyderup, død også artikler den +12/10, 15/10, 19/10. 1961 Et tungt budskab spredtes i morges i Jyderup, da det blev kendt, at læge Poul Troest i nat var afgået ved døden på Holbæk amtssygehus. Poul Troest, som kun blev 51 år gammel, lod sig for en uges tid siden indlægge på sygehuset, hvor han i går gennemgik en stor operation, som han imidlertid ikke havde kræfter til at overvinde. Dr. Troest stammede fra København, hvor hans fader var bagermester. Efter en alsidig uddannelse var han en årrække knyttet til "De Kellerske anstalter" i Jylland, og derefter flyttede han til Aarhus, hvor han var militærlæge og desuden havde en omfattende privat praksis. 1. Juli 1952 overtog han dr. Ibsens praksis i Jyderup og fik her en stor og trofast kreds af patienter, der lærte ham at kende, som en dygtig læge, og en sympatisk og charmerende personlighed med et sundt og ærligt livssyn. Foruden at passe sin omfattende praksis gjorde doktor Troest i nogle år desuden turnustjeneste på Sæby sygehus. Poul Troest øvede under krigen en betydelig og modig indsats i frihedskampen og måtte sammen med sin hustru og to døtre flygte til Sverige, hvor familien opholdt sig til krigens slutning. Afdøde befandt sig godt i Jyderup, og han omfattede sine patienter med stor interesse, ligesom han med sin vindende og venlige væsen blev afholdt af dem. Ved sidste valg blev Poul Troest indvalgt i Jyderup sogneråd, som Det konservative folkepartis repræsentant, og har gjorde han et højt værdsat af de øvrige i sognerådet, ligesom han inden for den konservative vælgerforening, i hvis bestyrelse han sad i en årrække, har gjort en stor indsats. Stor medfølelse samler sig om fru Alice Troest og de to døtre, Susanne og Marianne, samt om fru Troest senior, hvis eneste søn afdøde var. -- Suppleant til Jyderup sogneråd for afdøde læge Poul Troest er forstander Harry Gundersen, Ellebjerg, Jyderup7 1961 okt.; Poul Troest (+12/10, 15/10, 19/10) Fru Alice Troest, Jyderup har solgt sin afdøde mands, dr. Poul Troests praksis til læge Søren Hempel, Stege amtssygehus. Jyderups nye læge, der er 32 år gammel og gift, er godt kendt på Jyderup- og Kalundborg egnen, i det han i ca. 1 år var læge ved amtssygehuset i Kalundborg, og ægteparret har bevaret kontakten med de venner, de dengang fik, og glæder sig derfor til at komme tilbage til egnen. Inden sin Kalundborg tid var læge Hempel turnuskandidat i Roskilde, og efter Kalundborg, aftjente han sin værnepligt som militærlæge i Næstved, hvorfra han i februar 1959 kom til Stege, hvor han siden har været ansat som læge ved amtssygehuset8 Susanne Troest Jyderup Student på studieophold i Frankrig (1959) Frk. Susanne Troest, datter af læge Troest, Jyderup, har efter studentereksamen på Stenhus med anbefaling herfra fundet optagelse på det franske gymnasium i Nimes i Provence. Frk. Troest har længe vist stærk interesse for fransk og fik allerede i II. g. præmie som bedste elev i fransk på Stenhus. Hun tager til Nimes i september og skal her nærmere studere fransk, spansk og latin9 Jyderup Kirkebog 1950-63 opslag 188 nr. 22 Susanne Troest konfirmeret 3. oktober 1954 forældre ses: læge Poul August Christian Troest og hustru Alice Ingeborg Lonnow (i henhold til adoptionsbevilling af 15. juni 1940) Lyngvej 4, Jyderup10 1957 nov.; Vita Troest 70 år Fru Vita Troest, "Bakkehuset", Holmstrup, fylder på lørdag den 23. november 1957, 70 år. Fru Troest er født i Aarhus, men har i sit ægteskab med bagermester Vilh. Troest haft sit hjem på Strandvejen i København. Her blev drevet en stor og omfattende virksomhed med flere udsalg, og fru Troest var en interesseret og dygtig støtte for sin mand og skabet et meget smukt og harmonisk hjem. Da ægteparrets eneste søn, Dr. Poul Troest, fik praksis i Jyderup, fik hr. og fru Troest for fire år siden deres sommerophold i "Bakkehuset", som blev omskabt til den yndigste og mest ideelle bolig. Hver vinter flyttede de tilbage til deres komfortable lejlighed i København, men det gik efterhånden sådan, at de fattede så varm kærlighed til både "Bakkehuset" og Holmstrup Sogn, at i sommer rykkede de teltpælene op for alvor og nu for alvor har taget fast ophold i Holmstrup. Denne beslutning blev hilst med gælde af de mange, der i de fire år har lært at holde at Vita og Vilh. Troest. Denne omtale drejer sig om Fru Troest, som alle kan være stolte af at få til ven. Hun er en personlighed, varmhjertet og interesseret og med en udpræget sans for kulturelle værdier. Ikke mindst er hun stærkt bevandret i litteraturen og selv en fin stilist, ligesom hun har sans for særpræget kunst, hvad der i høj grad præger det smukke og idylliske hjem. Holmstrup har taget hr. og fru Troest til sit hjerte, og mange er de, der vil sende den gæstfrie og elskelige fru Troest en venlig tanke på fødselsdagen11 1962 november; Fru Troest 75 år (Poul Troest mor) Fru Vita Troest, tidl. Jyderup, nu Sortedamsdosseringen 59 E, København, fylder fredag den 23. nov. 1962, 75 år Fru Troest, der efter sin søn, dr. Poul Troest's død, boede en kort tid hos sine gode venner sognefoged Chr. Nielsen og hustru, Holmstrup, flyttede i foråret til København, hvor hun har indrettet en meget hyggelig lejlighed, men kontakten med venner i Jyderup og ikke mindst i Holmstrup, hvor fru Troest, boede en årrække sammen med sin afdøde mand, bagermester, Vilh. Troest, bevares stadig. Fru Troest blev, ikke mindst gennem sit arbejde som bibliotekar ved Jyderup bibliotek, kendt af mange, og de, der havde den glæde, at stå hende nær, lærte hende at kende som en stor personlighed, varmhjertet og hjælpsom, og med en udpræget sans for kulturelle værdier. Mange vil sikkert benytte lejligheden til at sende den afholdte fødselar en hilsen på den store dag12 |